Krystallinske Linse og Grå stær
Joa F. Aliancy, MD og Nick Mamalis, MD
INDLEDNING
linsen i øjet er en bikonveks, relativt acellulær, optisk transparent intraokulære struktur, som med cornea, tjener til at overføre lys på nethinden, med minimal lysspredning (Fig. 1a). Tidlige anatomister betragtede linsen som placeringen af meningsfuld visualisering., Vi ved nu, at dette er funktionen af nethinden, hvor linsen tjener som en ledning af lystransmission og fokuserer på nethinden. Linsen kan ændre form ved hjælp af ciliære muskler og derved ændre brændvidden til nethinden og bringe billedet i skarpt fokus på nethinden. Denne justering af linsen er kendt som indkvartering (svarende til fokusering af et fotografisk kamera via bevægelse af dets linser). Linsen er mere flad på sin forreste side end på sin bageste side. (Fig. 1b).
Figur 1a., En menneskelig øjeæble skåret i halve for at vise linsen og passagen af lys gennem det fra objektet frem til fokus på nethinden.
Figur 1b. Histologisk afsnit af normal krystallinske linse (H&E pletten, X2). Den snittede iris er vist (iris), men ciliærlegemet er for det meste ude af sektionens plan. Bemærk linsen er fladere anterioralt, vender mod hornhinden (hornhinden).,
udvikling af linsen
den modne linse stammer fra overfladeektoderm og udvikler sig gennem en meget organiseret proces, der er korreleret med neuroektoderm-kimcellelaget. Tidligt i embryogenese danner diencephalon, neuroectoderm afledt væv, to udpouchinger kaldet de optiske vesikler. De optiske vesikler inducerer dannelse af de umodne lentikulære celler, når den kommer i kontakt med overfladeektoderm. De umodne lentikulære celler tykner for at danne linseplacoden. Samtidig invaginerer de optiske vesikler, hvilket forårsager en indrykning på linseplacoden kaldet linsepit (fig., 2a).
Figur 2a. En tegneserie at vise udviklingen i øjet fra de embryonale neuralrørsdefekter, gennem optiske vesikler (1), invaginated optik cup, hvor nethinden er foldet tilbage på pigment epitel (2). Den udviklende optiske kop inducerer linseplacoden, der skal dannes fra overfladen ectoderm (2). Til sidst klemmes linsen af og sætter sig på plads med den udviklende iris og ciliærlegeme foran på øjeæblet (3). RPE; nethindepigmentepitel, på, synsnerven.,
på dette tidspunkt består linsens vesikel af et enkelt lag celler indhyllet i en ydre kældermembran. Denne kældermembran vil til sidst danne linsekapslen. Mens de er indkapslet i kældermembranen, strækker cellerne i den bageste pol af linsens vesikel sig fremad for at danne de primære linsefibre (fig. 2a)
figur 2b. embryonal linse. Linsevesikel posterior epitelceller (pec) forlænges for at danne de primære linsefibre (h&e stain ,1010).,
de forreste celler bliver linseepitelcellerne, mens de primære linsefibre kollektivt danner den embryonale kerne. Derefter begynder sekundære linsefibre at forlænge sig fra linsepitelcellerne for at danne føtalkernen i svangerskabsperioden og fortsætter med at vokse flere lag. Når de sekundære linsefibre forlænges fra ækvator, danner de Y-formede suturer ved at møde anteriorly og posteriorly under fostervækst. De sekundære linsefibre vokser til sidst til dannelse af den voksne kerne med nye lag linsefibre, der danner den lentikulære Corte.., Under lentikulær udvikling leverer hyaloidarterien ernærings-og vækstfaktorer gennem tunica vasculosa lentis, en vaskulær struktur, der omslutter linsekernen. Imidlertid gennemgår denne struktur involution før fødslen for at ligne den avaskulære linse, der ses hos den voksne. En fast forståelse af embryologien og udviklingen af linsen vil give stor indsigt i patologien forbundet med kataraktdannelse.,
HISTOLOGI AF LINSEN
Figur 3 viser en farvet afsnit af den voksne menneskers optik med forreste del af objektivet i den øverste del og den bageste del i den nederste sektion.
Figur 3. Lag af linsen. Øvre sektion er gennem den forreste linsekapsel, der viser linseepitelceller, lec og linsefibre, lf. Nedre del er af den bageste linsekapsel, plc og kortikale fibre (cf). (H&e stain ,4040).
linsen består af 4 strukturer: kapsel, epitel, Corte.og kerne (fig. 3)., Kapslen er kælderen membran med type vi kollagen udarbejdet af epitelaget, og pletter positivt med periodisk syre shiff (PAS) plet. Det er optisk klart og acellulært. Linsen holdes på plads af fibersonulære fibre, ellers kendt som zonulerne afinninn (Fig. 4). Disse elastiske fibre stammer fra det ikke-pigmenterede epithelag i ciliærlegemet og artikuleres med det ydre lag af kapslen, det kapselformede lamellære lag., Der er en reduktion af tensiononulær spænding med sammentrækning af ciliærmusklen, der fører til en mere sfærisk form, der tillader fokus på mere proksimale genstande. Denne proces kaldes indkvartering.
Figur 4. Scanning elektronmikrograf af fibersonulære fibre. Fibrene stammer fra det ikke-pigmenterede epithelag af ciliærlegemet og indsættes i linsekapslen.
linseepitelet har mitotisk aktive celler, der gennemgår yderligere differentiering via en forlængelsesproces, stigning i intracellulært protein og tab af organeller., Disse celler er arrangeret i et lag over det bageste aspekt af den forreste kapsel. Linsens ækvatoriale bueområde er, hvor linsepitelceller forlænges for at danne linsefiberceller (fig.5). Terminal differentiering af epitelet fører til sidst til fiberlagene i både Corte.og kerne, hvor ældre fibre er placeret mere centralt.
Figur 5. Linse bue region. Linseepitelceller (ec), der stammer fra ækvatorialområdet, forlænges for at danne nye linsefibre (h&e stain ,1010).,
mens kernen er tættere, histologisk, er der ingen sondring mellem Corte.og kerne (fig. 5). Den eneste mærkbare forskel er alder, med ældre lag placeret mere centralt. Interessant nok, når Corte. – og kernelagene vokser, øges linsens samlede diopterstyrke på grund af linsens øgede diameter og krumning. Manglen på organeller i kernen og Corte.tjener til at tilvejebringe et optisk klart medium til lystransmission. Den voksne linse er næsten tre gange massen af den tilsvarende neonatale version, 90 mg til 250 mg.,
hos voksne mangler linsen vaskularisering eller innervering, således opfyldes linsens metaboliske krav ved en konstant strøm af vandig humor, der tjener som en ledning til både fjernelse af affald og levering af næringsstoffer.
kataraktdannelse OG TYPER AF grå STÆR
1) MEDFØDT grå STÆR
Figur 6. Klinisk fotografi af et øje med en udvidet elev for at vise en medfødt grå stær i den oprindelige fosterlinsekerne.,medfødte grå stær er lentikulære opaciteter, der forårsager betydelig lysspredning ved fødslen eller bemærkes kort efter (fig. 6). Det anslås, at 200.000 børn over hele verden er blinde som følge af medfødte grå stær, med en forekomst på 40.000 i udviklingslande. Med hensyn til lateralitet ser forekomsten ud til at være den samme for ensidige vs. bilaterale. Kirurgisk indgreb til både ensidig og bilateral grå stær er afgørende for at forhindre langvarig deprivation amblyopi eller synstab., Amblyopi er defineret som en dysfunktion i visuel behandling, kendetegnet ved dårlig synsskarphed i et eller begge øjne og unormal binokulær dybdeopfattelse. Mens begge er kritiske for at opdage, synes den langsigtede sværhedsgrad af bilateral visuel deprivation at være mindre end dens ensidige modstykke. .
de vigtigste morfologiske typer af medfødte grå stær er kategoriseret som zonulær, polær, total og membranøs. Medfødte catonulære grå stær beskrives som en opacitet, der er lokaliseret i en bestemt lentikulær region., En tydelig undertype kan forekomme afhængigt af tidspunktet for skaden eller udviklingsfejlen. Hvis fornærmelsen opstår i løbet af de første 2 måneder af svangerskabet, kan der forekomme en embryonal nuklear grå stær. Skader, der forekommer i den tredje drægtighedsmåned, kan danne en føtal nuklear grå stær, kendetegnet ved opaciteter placeret mellem de forreste og bageste Y-suturer, og er kendt som en sutural grå stær. En teratologisk ætiologi kan forklare arborisering af en sutural opacitet., Polære grå stær er forskellige opaciteter, der findes inden for den subkapsulære Corte.i de polære områder, med anterior og posterior undertyper. En Mittendorf dot resultater, når hyaloid fartøj undlader at involute. Det er karakteriseret som en lille, tæt hvid plet på den bageste overflade af linsekapslen. Etiologien af grå stær under spædbarnet er bred inklusive intrauterin infektion, medikamentinduceret, stofskifteforstyrrelser, traumer, okulære sygdomme, arvet syndrom og idiopatisk.,
2) nukleare grå stær
en almindelig årsag til synshandicap hos ældre voksne er aldersrelateret grå stær, som underkategoriseres som nuklear, kortikal eller subkapsulær type. Den kumulative forekomst af nuklear, kortikal og posterior kortikal er henholdsvis 29,7%, 22,9% og 8,4%. Nuklear grå stær er det mest almindelige aldersrelaterede problem (Fig. 7 og 8).
Figur 7. Sagittal sektion af en del af øjeæblet for at vise en moden nuklear sklerotisk grå stær, nsc; nethinden (nethinden); hornhinde, (C).
Figur 8., Posterior billede af en nuklear sklerotisk grå stær ved hjælp af Miyake-Apple teknikken til at fjerne den bageste del af øjet.
med alderen bliver nukleare fibre mere komprimerede og forårsager øget lysspredning. Som et resultat falder sclerotiske linsekerner i Gennemsigtighed og resulterer i visuelle afvigelser og irriterende blænding om natten. Klinisk ændres den sklerotiske nukleare linse i farve, fra et klart gennemsigtigt materiale til gult eller orange, til sidst endda til brunt (brunescent), hvis det overlades til at modnes (fig. 9)., Histologisk er nukleare sclerotiske linser kendetegnet ved et tæt homogent materiale.
Figur 9. Isoleret brunescent grå stær. Nuklear sklerotisk grå stær har en dyb brun farve med alderen.
aldring får det lentikulære materiale til at stige i den samlede størrelse og blive mere amorft. Når linsefibrene fortsætter med at ældes, bliver kernen mere kompakt og mindre bøjelig, hvilket reducerer linsens evne til effektivt at rumme., Den øgede farve skyldes, at protein aggregation i den nukleare linse, der mindsker dens gennemsigtighed og fører til forskellige symptomer, herunder synshandicap, fald i kontrast sensitivitet, kedelig farve opfattelsen og en snæver skift
Som grå stær fortsætter med at modne, de kortikale materialet begynder at blødgøre og kernen stigninger i opacitet. En hyper-moden grå stær er den sidste fase af aldringsprocessen. Den flydende Corte.er resorberet, og den tætte kerne synker inden i kapselposen., Hvis venstre ubehandlet, proteinholdige materiale kan lække hele capsular foring og få trabekelværket (TM) obstruktion, der fører til en phacolytic glaucomatous reaktion. Denne inflammatoriske reaktion medieres af makrofager, der reagerer på lækage af lentikulært protein og bidrager til TM-obstruktionen. Ændringer i linsekernen forekommer ikke uafhængigt af den anden lentikulære struktur, i stedet kan kortikale subkapsulære grå stær og typisk forekomme samtidigt. Imidlertid er nuklear sklerotisk grå stær langt den mest almindelige aldersrelaterede lentikulære opacitet.,Figur 10 viser et fotografi af en patients øje med tæt moden grå stær, der har både nukleare og kortikale (se nedenfor) komponenter. Det var klart, at patienten var” blind ” i dette øje, og denne grå stær skulle fjernes for at genoprette synet i øjet.
Figur 10. Fotografi af patientens højre øje med en tæt moden grå stær. Venligst udlånt af James Gilmore, fotografering afdeling på Moran Eye Center.3) kortikale grå stær
som ved nukleare sklerotiske linseændringer kan aldring forårsage lignende degenerative ændringer i linsebarken., De opaciteter, der dannes i linsekorte .en, er ganske unikke. Skarpe klare væske spalter ligner uigennemsigtige eger i linsen Corte., ses (Fig. 11,12).Figur 11 og 12 viser det typiske udseende af kortikal cateract vist forfra (fig. 11) og bagsiden (Fig. 12).
Figur 11. Klinisk fotografi af en kortikal grå stær med fremtrædende kortikale væske spalter (sorte linjer).
Figur 12. Posterior visning af en kortikal grå stær ved hjælp af Miyake-Apple-teknikken til at vise linsen., Væskespalten er indlysende (sorte linjer).
histologisk er kortikale grå stær karakteriseret ved en ophobning af lyserød farvning eosinofil væske mellem kortikale fibre (fig. 13).
Figur 13. Kortikal grå stær. Histologi af tidlige liifieduified cortical ændringer viser ophobning af eosinofil væske (pink baggrund) mellem de lentikulære fibre (pile). (H&e stain ,1010).
denne væskeakkumulering forårsager skift mellem lentikulære celler, der fører til forskydning og degeneration af grænsende celler., Skiftet tegner sig for egerne set klinisk (Fig 11 og 12). Kugler af proteinholdigt materiale, kaldet Morgagnian-kugler, kan frigøres fra degenerationen af de kortikale linseceller (fig. 14). Når den kortikale grå stær fortsætter med at modnes, kan hele den kortikale region erstattes af disse kugler og bliver således en moden Morgagnian grå stær (fig. 15).
Figur 14. Histologi af avanceret kortikal grå stær viser omfattende protein nedbrydning danner Morgagnian kugler (Mg, pile). (H&e stain ,1010).,
Figur 15. Morgagnian grå stær. En hypermature grå stær med en flydende Corte. (c) og en tæt nuklear grå stær (dnc).
et andet karakteristisk udseende af den kortikale grå stær er en Juletræskatarakt. Dette sker, når krystaller dannes inden i den dybe Corte.. Disse krystaller er typisk sammensat af kolesterol, lipider, calcium eller andre forbindelser. Interessant nok forårsager Juletræskatarakter typisk ikke betydelig synshandicap.,selvom en kortikal grå stær kan forekomme uafhængigt af en nuklear sklerotisk grå stær, kan biomekaniske ændringer i linsekernen faktisk inducere grå stær i linsekorte.. Evnen til effektivt at rumme falder med alderen generelt. Den ændrede biomekanik mellem den sklerotiske kerne og Corte.skaber resterende ren stress og resulterer i parallelle mikrokanter på området med lamellær adskillelse. Denne proces hjælper med at forklare de histologiske mønstre set i kortikale grå stær.,4) POSTERIOR subkapsulær grå stær
Posterior subkapsulær grå stær (PSC) udvikles på grund af den bageste migration af linsepitelceller som reaktion på ekstern stimulus. Selvom de fleste tilfælde er spontane, PSC kan også udvikle sekundært til metaboliske årsager, såsom diabetes, betændelse, uveitis, eller fra langvarig topisk eller systemisk kortikosteroid brug. PSC har tendens til at forekomme hos yngre patienter og fremskridt hurtigere end de andre grå stær undertyper. Opaciteten er placeret ved linsens bageste pol på den forreste overflade af den bageste kapsel (figur 16 og 17).,
Figur 16. Spaltelampe klinisk fotografi af et fokalt opacificeret område (hvidt granulært udseende) af posterior subkapsulær grå stær.
Figur 17. Retroillumination klinisk fotografi af et fokalt granulært område (pile) af en posterior subkapsulær grå stær.
en ultrastrukturel undersøgelse med 13 øjne med PSC viste de ændringer, der fandt sted, da linsepitelceller migrerer fra ækvator i linsen til PSC-regionen., Undersøgelsen konkluderede, at der var en mitotisk ændring, da celler vandrede mod den bageste pol. Cellerne i ækvatorialregionen lignede normale linsepitelceller, men cellerne i nærheden af PSC viste øget mitotisk aktivitet. Forfatterne foreslog, at cellerne reagerede på en eller anden form for skadelige stimuli ved den bageste pol. Den resulterende aktivitet fik cellerne til at modnes til linsefibre eller forstørres til blærelignende celler kaldet Wededl-celler og dannelsen af PSC (fig. 18)., De migrerende celler bidrager sandsynligvis til dannelse af grå stær ved at udskille ekstracellulære materialer, cytolyse, celleopløsning og muligvis frigivelse af lysosomale en .ymer.
Figur 18. Blæreceller (bc) eller Wededl-celler. Hævede linsepitelceller, der er migreret posterioralt til den bageste kapsel i en subkapsulær grå stær (h&e stain ,2020).
5) ANTERIOR subkapsulær grå stær
Anterior subkapsulær grå stær (ASC) udvikle sig på grund af degeneration af anterior linse epitelceller., De kan udvikle sekundært til traumer, medicinsk behandling iatrogene årsager, eller spontant. Skadeområdet forårsager en migration af linsepitelceller ind i området og efterfølgende omdannelse af cellerne til myofibroblaster i en proces kendt som fibrøs metaplasi. Dette resulterer i en opacitet på den forreste overflade af linsen under den forreste kapsel.
Figur 19. Elektronmikrografer af de forreste linseepitelceller i anterior subkapsulær grå stær. A) lav forstørrelse billede af de forreste epitelceller liggende i kælderen membran., 4440. B) højere forstørrelse af spindelformede epitelceller, der danner myofibroblaster. BM, kældermembran. 12 12.000. C) endnu højere forstørrelse af de pilede desmosomale indeslutninger, D og forkalkede granulater, CG, i b), som er forstadier til fibrose. 2727, 500. Fra Font, R. and bro andnstein, S. 1974.
i en af de første undersøgelser af ASC blev 5 linser med ASC undersøgt ved lys-og elektronmikroskopi og bekræftede linseepitelets evne til at undergå transformation til en fibrøs PLA .ue., Linseepitelcellerne mistede deres normale kuboidform og langstrakte sig til en mere spindelformet celle (fig. 19a, b, c). Disse celler blev fundet ofte at være i kontakt med hinanden, hvilket resulterer i den fibrøse plak kendt som ASC. Denne proces kan opdeles i to faser: en proliferativ og en degenerativ fase. Den proliferative fase var mest tydelig nær periferien af pladen, der viste adskillige spindelformede celler og mitotisk aktive celler. Det efterfølges af en degenerativ fase, hvilket resulterer i en næsten strukturfri hyalinmasse med færre spindelformede celler.,
selvom årsagen til ASC er varieret, er der antaget en sammenhæng mellem ASC og dannelsen af synechiae efter traume eller betændelse. Den synechiae ville danne mellem den bageste iris og forreste linsekapsel, hvilket resulterer i stagnation af kammervæske og ophobning af toksiske metabolitter, der kan producere en toksisk virkning på forreste linse epitel.
6) traumatisk grå stær
direkte skade på hovedet eller øjet kan forårsage betydelig mekanisk forstyrrelse og føre til dannelse af grå stær., En Vossius-ring kan forekomme, hvis fornærmelsen fik det bageste irispigmentepitel til at aftrykke linsekapslen. Pigmentaflejringen kan aftage og opløses fuldstændigt med tiden. Alvorlig stump skade kan forårsage stjerneformede lentikulære opaciteter i Corte.og kapsel. En sådan fornærmelse kan føre til linseepitel dysfunktion, hvilket resulterer i et signifikant edematøst respons på den overfladiske kortikale linse. Vakuolelommer kan derefter blive fanget permanent i den lamellære zoneone og blive integreret i de lentikulære fibre, mens der uddybes nyt lag over læsionen., Alternativt kan stump traume også forårsage dannelse af grå stær i alle de lentikulære lag, hvilket fører til en diffus fibrøs metaplasi (fig. 20). Andre former for traumer, der kan føre til dannelse af grå stær, inkluderer eksponering for stråling, infrarød, ekstrem varme og elektrisk skade.
Figur 20. Traumatisk grå stær. Omfattende anterior fibrøs metaplasi (pile), der viser fremtrædende kollagenfarvning (blå) i en traumatisk grå stær (Trichrome stain ,2020).,7) MEDIKAMENTINDUCERET grå stær
adskillige farmakologiske midler har vist sig at forårsage dannelse af grå stær. Langvarig kortikosteroidbehandling og anabolsk steroidbrug er blandt de mest almindelige midler, der er forbundet med dannelse af grå stær, især posterior subkapsulær grå stær. PSC ‘ s incidens og sværhedsgrad er direkte relateret til dosis og varighed. Interessant nok er steroidbehandling blevet en hyppig behandlingsmulighed i forvaltningen af retinale patologier, og øger igen antallet af kataraktdannelse., Der synes ikke at være nogen sondring mellem PSC induceret ved steroidbrug eller en ren aldersrelateret PSC. Phenothia .in er et andet terapeutisk middel, der kan forårsage lentikulære opaciteter. Psykotrope midler, især phenothia .in, inducerer aflejring af pigmenteret materiale i det forreste linseepitel i en meget tydelig aksial konfiguration . Andre farmaceutiske midler, der vides at forårsage lentikulære grå stær, inkluderer miotika og amiodaron .,
8) ANDRE ÅRSAGER TIL GRÅ stær
Mens alders-relaterede ændringer fortsat er den førende faktor for grå stær dannelse, specielt senil katarakt, andre medvirkende faktorer omfatter rygning, systemisk sygdom, overdreven udsættelse for sollys, og den førnævnte farmakologiske agenter . Mange systemiske sygdomme kan forårsage grå stær, såsom diabetes mellitus, hypocalcæmi, myotonisk dystrofi og diseaseilsons sygdom . Hos diabetespatienter ser det ud til, at kortikale og PSCs forekommer tidligere, især blandt patienter med dårlig glykæmisk kontrol., Hypocalcemia-inducerede grå stær initierer normalt som små hvide prikkeopaciteter, der kan samles sammen til større flager.
Rygning, soleksponering og systemisk sygdomsbehandling er modificerbare risikofaktorer, så at træffe foranstaltninger til ændringer disse faktorer kan forsinke begyndelsen og udviklingen af dannelse af grå stær. Phytonutrients, som xanthophyll carotenoider, lutein og zeaxanthin kan spille en rolle i forhold til at begrænse eller neutralisere lys-induceret oxidative forandringer i linsen . I øjeblikket er der flere igangværende undersøgelser, der evaluerer andre mulige beskyttelsesmidler., Selvom der ikke er nogen endelig foranstaltning til at forhindre dannelse af grå stær, forbliver kataraktkirurgi en ekstremt sikker og meget vellykket indgriben.
kataraktkirurgi
to videoer, der viser kataraktkirurgiske procedurer fra de forreste og bageste visninger af det forreste segment af det menneskelige øje.
fra den forreste visning (mp4-fil).
fra den bageste visning (mp4-fil).
kirurgi for grå stær har gennemgået omfattende udvikling. Gammel viden betragtede det kataratøse øje som en ubalance af humorer, der havde brug for forskydning for at genvinde synet., Ved hjælp af en nål ville kirurgen fortsætte med at fortrænge den unormale humor, indtil den krystallinske linse blev forskudt. Moderne grå stær operation, har undergået store forandringer og er nu præget af flere trin: hornhinde snit, løbende kurvede capsulorrhexis (CCC), hydrodissection, phacoemulsification, kortikale aspiration, og intraokulære linse (IOL) implantation.
tidligere kirurgisk indgreb for at fjerne hele kataraktlinsen krævede et 12 mm snit med efterfølgende suturlukning. Dog en lille 2,4 til 2.,8 mm bredt klart hornhindeinsnit er nok til at lette indgangen af phaco håndstykket, mens det forbliver suturløst til lukning. CCC-teknikken blev udviklet af Gimbel og Neuhann i 1980 ‘ erne og revolutionerede virkelig phacoemulsification-teknikken . CCC involverer at skabe en tåre i den forreste kapsel og derefter fortsætte tåren på en cirkulær kontinuerlig måde, mens man minimerer forskydningskræfter, der udøves på deononulære fibre. Efter oprettelsen af CCC anvendes phacoemulsification til at fragmentere og emulgere både det kortikale og nukleare materiale., Oprindeligt pioner af Kelman i 1967, phacoemulsification fortsat en vigtig del af grå stær kirurgi . CCC-åbningen er stor nok til at tillade implantation af hele optisk og Haptik af en intraokulær linse (IOL) i den resterende linsekapselpose. Den tidligere brug af ikke-foldbare polymethylmethacrylat-linser krævede et relativt stort klart hornhindeinsnit til implantation. Udviklingen af de sammenklappelige silikone-og akryl Ioler muliggjorde imidlertid indsættelse gennem et lille snit, for det meste mindre end 4, 0 mm i længden., Innovation forbedrer konstant disse trin i kataraktkirurgi, fra nye IOLs med unikt design for at minimere hornhindeinsnittet, til brug af femtosekundlaseren til at skabe et automatiseret hornhindeinsnit, CCC og til at fragmentere kernen inden aspiration.
detaljer om de typer intraokulære linser, der i øjeblikket anvendes i kataraktkirurgi, præsenteres i det følgende kapitel i Jasonebvision af Jason Nguyen og Liliana .erner.
Sheeladevi et al. 2016. Global udbredelse af børnekatarakt: en systematisk gennemgang. Øjne. 30, 9 (2016), 1160–1169.
Birch, E., et al. 2009. Den kritiske periode for kirurgisk behandling af tætte medfødte bilaterale grå stær. Tidsskrift for American Association for Pediatric Ophthalmology and Strabismus. 13, 1 (2009), 67–71. Holmes, J. M. and Clarke, M. P. 2006. Amblyopi. Lancet (London, England). 367, 9519 (April. 2006), 1343–1351.
Streeten, B. W. 1978. Human Posterior Subkapsulær Grå Stær. Arkiv for oftalmologi. 96, 9 (Jan. 1978), 1653. Urban, R. C. og Cotlier, E. 1986. Kortikosteroidinduceret grå stær. Undersøgelse af oftalmologi. 31, 2 (1986), 102–110.
Kelman, C. D. 1979., Phacoemulsification i det forreste kammer. Oftalmologi. 86, 11 (1979), 1980–1982.
Om forfatterne
Joa F. Aliancy, MD, oprindeligt fra Haiti, fik sin bachelor-grad fra University of South Florida i Kemi med udmærkelse skelnen og sin medicinske grad fra Florida State University. I øjeblikket er han en okulær patologiforsker ved John A. Moran Eye Center. Om et år vil Dr. Aliancy deltage i Harkness Eye Institute ved Columbia University for hans ophthalmology residency training., Hans forskningsinteresser omfatter nye intraokulære lens technology, mekanismer til at mindske capsular linse mattering, giftige forreste segment syndrom og nitrogenoxid som en behandlingsmetode i glaucomatous sygdom. Han er blevet hædret med induktion i både Alfa Omega Alfa og Guld Humanisme Ære samfund og modtager af National Medical Association Rabb-Venerable Award. Dr. Aliancy kan kontaktes på [email protected]
Nick Mamalis er Professor i Oftalmologi ved John A., Moran Eye Center fra University of Utah i Salt Lake City, Utah. Han modtog sin BA i biokemi fra Harvard University og hans MD fra University of Utah, School of Medicine. Efter et stipendium i oftalmisk patologi ved University of Utah afsluttede han sit ophold i oftalmologi ved Loyola University Medical Center. Han er i øjeblikket direktør for oftalmisk patologi samt meddirektør for Intermountain Ocular Research Center ved University of Utah., Han er Redaktør af Journal of Cataract and Refractive Surgery, samt et medlem af Grå stær Kliniske Udvalg og forretningsudvalget for American Society of Cataract and Refractive Surgery (ASCRS). Dr. Mamalis er en tidligere præsident for Utah Ophthalmology Society. Han fik American Academy of Ophthalmology Honor a .ard i 1994, Senior Achievement a .ard i 2005 og A Life Achievement Honor i 2015. Han var modtager af Brinkhorst Medal of Honor i 2013 af ASCRS., Han er kendt nationalt og internationalt og har udgivet over 200 peer Revie.tidsskriftsartikler og har skrevet flere lærebøger og lærebogskapitler. Dr. Mamalis kan kontaktes på [email protected]