April 24, 1856
Cauchy-a-la-Tour, Frankrig
23 juli 1951
Port-Joinville, Frankrig
Militær og politisk leder
Henri Philippe Pétain havde allerede levet et fuldt liv, før de historiske begivenheder, der gjorde ham først en helt og derefter en forræder til hjemlandet, han havde elsket og serveres. Verdenskrig jeg brød ud i Europa som P .tain var nærmer sig en alder af tres og tænker på pensionering fra hans militære karriere. Han udsatte pensionering for at lede sine tropper, og hans sejre fik Frankrigs folk til at elske ham., Årtier senere, da Anden Verdenskrig (1939-45) rasede, opfordrede Frankrig igen den aldrende Ptaintain, og han blev premierminister (stilling som premierminister) i en fransk republik i krig mod Hitlers Tyskland. Positiv tyskerne kunne ikke besejres, Ptaintain lavede en fred med tyskerne—en fred, som mange kaldte overgivelse. Han tillod ikke kun tyskerne at besætte Frankrig, men hans regering samarbejdede med og hjalp tyskerne. Mange franske borgere kunne ikke og kan stadig ikke tilgive Ptaintain for dette.,
Fra Bonde til Soldat
Henri Philippe Omer Pétain blev født den 24 April 1856, søn af bønderne, der havde levet i århundreder i den lille landsby af Cauchy-a-la-Tour i det nordlige Frankrig. Hans unge mor døde kort efter fødslen af sit femte barn, da P .tain kun var et år gammel. Ved den tid, Pétain var tre, og hans far havde giftet sig igen, men Pétain ‘ s stedmor var koldt at hendes stedbørn, og Pétain tilbragte meget af sin barndom boede i hans bedsteforældres hus, lige ved siden døren til sit eget., Han var tættest på to slægtninge på moderens side: hans onkel, der var lærer, og hans grandonkel, en præst, der i sin ungdom havde været soldat under den franske kejser Napoleon Bonaparte (1769-1821).
i 1867 blev Ptaintain studerende på skolen, hvor hans onkel underviste, Collgege Saint-Bertin. Den lille by Saint-Omer, hvor skolen lå, var også hjemmebase for en bataljon af lette infanterisoldater, og unge Ptaintain var imponeret over de uniformerede løjtnanter, han så der. Han besluttede, at han selv ville være soldat, medlem af det lette infanteri., Efter han var færdig på Saint-Bertin, han har brugt et år på de mere avancerede Collège Albertle Grand, derefter to år på den Særlige Militære Skole i Saint-Cyr i nærheden af Paris, dimitteret som sekondløjtnant i 1878.
Pétain serveres aktivt for næsten ti år, så er indskrevet i École Supérieure de la Guerre (War College) for avanceret militær træning. Han var en hårdtarbejdende studerende og dedikeret soldat, men han havde hverken den drivende ambition eller den prangende stil, der kunne have ført til hurtige kampagner. Hans stigning op i de militære rækker var langsom., Selvom han var smuk og en succes ved sociale begivenheder, hans medofficerer fandt ham ofte kold og ubehagelig. I løbet af sin karriere blev han sendt til forskellige franske militærbaser og vendte også tilbage til Krigskollegiet flere gange for at undervise i militær strategi.
Ptaintain modtog ros og forfremmelse for sit arbejde som lærer. Påvirket af de kampe, han havde studeret på militærskolen i Saint-Cyr, udviklede han en strategi for moderne krigsførelse., Da der hele tiden blev udviklet mere magtfulde våben og artillerivåben, var Ptaintain overbevist om, at disse våben ikke skulle bruges til voldsomme angreb, men til et magtfuldt forsvar bag stærke befæstninger. Mange var uenige i Ptaintain ‘ s defensive tilgang til krigsførelse, herunder kommandanten for Krigskollegiet, Ferdinand Foch (1851-1929).
En krigshelt
Pétain defensiv strategi skulle vise sig at være en succes på et vigtigt tidspunkt: Da anden Verdenskrig begyndte, Pétain blev forfremmet fra oberst til brigadegeneral og fik kommandoen over en division i den nordlige del af Frankrig., Han brugte artilleri og befæstninger til sin defensive tilgang til kamp, og hans taktik var vellykket. En af hans mest berømte sejre kom i byen Verdun, hvor Ptaintain ‘ s tropper vendte en tysk offensiv tilbage i 1916.
efterhånden som krigen trak, blev nogle franske soldater ulykkelige og mistroiske over for de mænd, der førte dem. De begyndte at mytteri, det vil sige, de nægtede at følge deres officers ordrer. De soldater, der tjente under Ptaintain, elskede og respekterede ham, fordi han var bekymret for deres velfærd; han planlagde sine strategier omhyggeligt for at undgå tab., I 1918 blev Ptaintain udnævnt til øverstbefalende for hæren i håb om at han kunne kontrollere de oprørske soldater. Han straffede nogle af lederne af mytterierne, men han gjorde også forbedringer i soldaternes mad og sørgede for, at de havde pauser fra kamp, så de kunne hvile og komme sig. I 1918 blev Ptaintain hædret med den høje rang af marskalk i Frankrig. De mænd, der havde tjent under ham, ville være hans stærkeste tilhængere resten af hans liv.Første Verdenskrig sluttede i 1918, men Ptaintain skulle ikke forblive i fred længe., I 1925 rejste han til Marokko for at lede den fælles spansk-franske hær, der kæmpede mod Marokkansk oprør Abd elKrim. Derefter trak Ptaintain sig endelig tilbage fra aktiv militærtjeneste, men han fortsatte med at tjene regeringen som marskalk af Frankrig og som inspektør for luftforsvar. I 1934 blev han udnævnt til krigsminister, og i 1939 rejste han til Spanien som ambassadør for diktatoren Francisco Francos regering.
samarbejdspartner!
i 1940, med verden igen i krig, blev Ptaintain kaldt tilbage til Frankrig., De stærkt befæstede forsvar, der var blevet P .tain ‘ s strategi under Første Verdenskrig havde ikke arbejdet mod tyskerne denne gang, og Frankrig blev over-whhelmed af tyske tropper. I en alder af fireogfirs blev Ptaintain udnævnt til vicepremierminister i Frankrig i håb om, at han som en elsket krigshelt kunne tilskynde det franske folk til at modstå den tyske invasion.
men Ptaintain troede ikke, at Frankrig kunne stoppe tyskerne. Den 16. juni 1940 blev han Republikens premierminister og indgik en aftale med Tyskland om at stoppe kampene., Mens tyskerne besatte store dele af Frankrig ved aktivt at flytte tropper ind, blev Ptaintain leder af en ny erhvervsregering (en regering kontrolleret af en udenlandsk militærstyrke) med hovedkvarter i byen Vichy. I et forsøg på at få det franske folk bedre behandling fra tyske besættere, P .tain regering samarbejdede med tyskerne. I krigstid betyder samarbejde at støtte og arbejde sammen med fjenden., Vichy-regeringen indvilliget i at hjælpe Tyskerne ved oprunding franske Jøder og sende dem til kz-lejre, og det er også aftalt at betale store beløb til den tyske regering, og send franske arbejdere til Tyskland. Selvom Pétain senere insisterede på, at han samarbejdede med Tyskerne, fordi det var den eneste måde at redde Frankrig, og mange mennesker tror, at han sympatiserede med Nazisterne og ønskede at hjælpe dem med at vinde krigen. (Na .isterne var en tysk politisk bevægelse ledet af Adolf Hitler, der fremmer racisme og udvidelsen af statsmakten.,)
da de allierede styrker angreb tyskerne i Frankrig den 6.juni 1944, forlod Ptaintain Frankrig og flygtede til Sch .ei.. Når krigen var forbi, blev han bragt tilbage til sit hjemland og ved otteogtreds år gammel forsøgte han for forræderi. Han blev dømt og dømt til døden, men Charles de Gaulle, den nye leder af Frankrig, reducerede Ptaintain ‘ s dom til livsvarigt fængsel. Allerede en meget gammel mand, Ptaintain, engang den herlige krigshelt, tilbragte de sidste år af sit liv i et fængsel på øen yeu. Han døde den 23. juli 1951.
for mere Information
bøger
Griffiths, Richard., Ptaintain: En Biografi af Marshal Philippe P .tain af Vichy. Garden City, NY: Doubleday, 1972.lottman, Herbert R. Ptaintain, helt eller forræder: den ufortalte historie. Ne, York: Williamilliam Morro,, 1985.Smith, Gene. Enderne af storhed: Haig, Ptaintain, Rathenau og Eden: historiens ofre. Ne, York: Cro Crownn, 1990.
Web sites
Den Lange, Langsomme Sejr ved Verdun
Det blodige Slag ved Verdun begyndte den 21 februar 1916, da tyske tropper angreb fæstningen byen Verdun, i håb om at tvinge den franske hær til at spilde dyrebare liv og forsyninger, der forsvarede byen., Slaget var den længste af krigen, varede tre hundrede dage og resulterede i otte hundrede tusinde dræbte eller sårede.Verdun, i det nordlige Frankrig, havde været et centrum for handel og transport siden de dage, hvor Romerriget regerede Frankrig. Tæt på den tyske grænse og udstyret med befæstninger kom Verdun til at symbolisere Frankrigs beskyttelse mod tysk angreb. Men da den tyske hær faldt ned på Verdun, kunne de franske styrker ikke holde dem tilbage. I løbet af få dage havde tyskerne erobret de nærliggende forter Douaumont og Hardaumont., Det syntes umuligt at stoppe deres fremskridt.desperat efter at forsvare Verdun og beskytte resten af Frankrig sendte marskal Joseph Joffre, øverstbefalende for den franske hær, til en general, der specialiserede sig i defensive manøvrer, Philippe P .tain. Ptaintain forstærkede byens forsvar og indkaldte konstant forsyninger af nye tropper til at erstatte dem, der var trætte og mishandlede af kampene. Han forbedrede og beskyttede vejen, der fører sydpå fra Verdun, så tropper og forsyninger kunne nå kampen.
” de må ikke passere!,”Dette var Ptaintain’ s løfte til franskmændene i Verdun, og han holdt det. Ptaintain ‘ s hære stoppede det tyske fremskridt og løftede stemningen i hele landet ved at holde fæstningen ved Verdun. Men Kampen rasede videre, og det var først i December, at franskmændene genvandt hele territoriet omkring Verdun, der var gået tabt for tyskerne.