dette spørgsmål kan være noget kontroversielt, men efter min mening er engelsk et meget svært sprog at lære. Når man taler om vanskeligheder, har folk generelt en tendens til kun at tænke på nogle aspekter af det pågældende sprog (dem, de finder svært af en eller anden grund) og udelader resten. For eksempel siger folk ofte, at Kinesisk er ekstremt svært, fordi du skal lære tusindvis af forskellige tegn, eller at slaviske sprog er vanskelige på grund af alle declensions., Men jeg tror, at det faktisk er en kombination af flere forskellige aspekter af engelsk, der gør det svært.nogle mennesker siger, at engelsk har komplicerede grammatiske regler, men det er virkelig ikke tilfældet. For eksempel har verbet “at være” de fleste former, som et engelsk verb kan have: være, am, er, er, Var, Var, været og være (dvs.8 forskellige former, mens de fleste verb kun har 4).,
Selv om mange mennesker klager over, at den engelske system af tider, det er bare nødvendigt at forstå, hvad den grammatiske konstruktioner er meningen at udtrykke (uden at forsøge at oversætte direkte, at alt i ens modersmål), for eksempel, den sætning: “jeg har gjort noget” formidler tanken om at gøre noget løbende for en periode af tid i fortiden (og som regel også fortsat handling i nutiden). Når du først har forstået konceptet, er det meget lettere at anvende det på ethvert verb end på de fleste andre sprog, simpelthen fordi verbkonjugation er meget enklere.,
Tilsvarende har engelsk ingen køn og kun tre forskellige artikler (the, A, an); eller fem, hvis du tæller de stressede varianter separat. Formen af artikler ændres ikke i henhold til substantivets funktion i en sætning. Sammenlign de to følgende sætninger på engelsk og tysk:
| tabellen er stor. | der Tisch ist gro.. |
| jeg kan godt lide farven på bordet. | Ich mag die Farbe des Tisches. |
| det er på bordet. | Es ist auf dem Tisch. |
| jeg ser tabellen., | Ich sehe den Tisch. |
I engelsk, “bordet” er stadig den samme, mens der i tyske “der Tisch” (bordet) ændringer i henhold til den funktion af navneord, og det var bare det mønster for maskuline substantiver; der er en anden en til det feminine, intetkøn, og flertal dem, giver 16 former for helt at blive husket for, hvad der ville være lige “det” i engelsk. Det samme gælder for adjektiver og andre dele af talen, så engelsk grammatik kan faktisk betragtes som ret rudimentær i forhold til mange andre sprog.,
engelsk stavemåde er måske den værste i verden
Så hvad er det, der gør engelsk så svært for udlændinge at lære? Svaret er: kombinationen af dets ordforråd, ortografi og udtale. De fleste sprog har et tilsynsorgan, der udsteder stavereformer, efterhånden som udtalen af sproget udvikler sig (hvilket sker meget hurtigere, end man kunne have forventet). På den anden side er engelsk stavemåde “reguleret” af indflydelsesrige ordbøger, såsom dictionaryebster ‘ s dictionary og O .ford English Dictionary.,
på det tidspunkt, hvor disse ordbøger blev skrevet (i løbet af det 19.århundrede), havde den engelske udtale imidlertid allerede ændret sig i flere hundrede år, hvilket desværre for det meste blev ignoreret af skaberne af ordbøgerne. Som ingen overraskelse kommer det faktum, at engelsk udtale har afveget endnu længere fra sin stavemåde, da disse ordbøger blev skrevet.,
dette udgør et meget større problem for elever i engelsk end for indfødte højttalere, fordi indfødte højttalere ved, hvordan man udtaler ord; de skal bare være i stand til at stave dem korrekt, hvilket ikke er et så stort problem i dag, når nogen kan bruge en stavekontrol.
elever af engelsk, på den anden side, mødes de fleste af deres ordforråd i en skriftlig form først., Det er ofte muligt (og selv det er relevant) til at udlede betydningen af et nyt ord fra konteksten, men i stedet for at kigge op på den korrekte udtale i en ordbog, har eleverne tendens til bare at gætte, hvad udtalen kan være, og derefter bruge denne udtale internt, når du tænker på ordet. Desværre er sådanne gæt forkert det meste af tiden.,
kompliceret udtale hjælper det ikke
en af grundene til, at de tager fejl så ofte, er et usædvanligt stort antal vokaler og konsonanter, der findes på engelsk, som skal skelnes for at blive forstået korrekt (de såkaldte “minimale par”), der lyder næsten det samme til elevens øre.
et meget større problem er forårsaget af stavemåder og historiske stavemåder, der slet ikke følger de nuværende udtalelsesregler. Hvorfor udtales ” kære “det samme som” hjorte”, men” bjørn “og” øl ” lyder anderledes? Eller hvorfor udtales” oberst “det samme som”kerne”?,
ud over de problemer, vi allerede har nævnt, er der ingen indikation af stressplacering på engelsk overhovedet. På de fleste sprog styres stressplacering af relativt enkle regler; på engelsk er det næsten helt uregelmæssigt, og ord kan endda ændre deres betydning afhængigt af stresspositionen.
Endnu værre, udtalen af vokaler normalt ændrer sig afhængigt af, om de er stressede, for eksempel “angel” udtales /ˈeɪndʒəl/ henviser til, at “engle” udtales /ænˈdʒɛlɪk/ (dvs, ikke kun har stresset skiftet ved at tilføje suffikset “-IC”, men også udtalen af begge vokaler er ændret).
for at gøre forvirringen fuldstændig er der et stort antal engelske dialekter, hvor udtale af vokaler, intonation og stressplacering adskiller sig betydeligt (i det omfang skotsk engelsk og amerikansk engelsk praktisk talt er gensidigt uforståelige sprog). En elev af engelsk har intet andet valg end at lære at forstå alle de store dialekter, da han eller hun sandsynligvis vil møde dem før eller senere.,
og endelig: ordforråd…
med hensyn til ordforråd er engelsk som et patch .ork. Det er en blanding af (for det meste) mellemfransk, angelsaksisk, Latin og græsk. Som et resultat er der ofte forskellige ord til at udtrykke den samme id.. For eksempel taler man ikke om “nærende feedback”, men om “taktil feedback” og ikke om “ildelugtende system”, men om “olfaktorisk system” (systemet i kroppen, der opfatter lugt)., Hvis du gør noget ved hjælp af dine hænder, gør du det ikke “handily”, du gør det “manuelt”, og den “grønne” elektricitet, du muligvis bruger, kommer ikke fra “solrige planter”, men fra “solplanter”.
denne proces resulterer i ordforråd størrelse, der er noget større end nødvendigt. Dette er ikke en dårlig ting i sig selv, det tilføjer nogle udtrykskraft til engelsk, og gør det til et godt udgangspunkt for at lære andre Europæiske sprog., Imidlertid, i kombination med engelsk udtale og staveproblemer, dette kan være en enorm gener for eleverne, især da stavning af sådanne ord normalt afspejler den originale stavemåde på oprindelsessproget, ikke deres moderne engelske udtale.